PCA M6 FX AAD: Aktiv højttaler, aktivt delefilter samt DSP - Til både lydstudie & hjemmebrug! Få præcis den lyd du ønsker...

- Var der nogen der sagde sindssyg PC monitor - 4 x 100 stærke digitale Watt:)


1: Din lydkilde. Digitalt input kan tilvælges på modellen. 2: Link mellem højre og venstre højttaler.

Med dette setup kan du benytte stort set samtlige medier på markedet uden at eje et anlæg i traditionel forstand. En helt almindelig PC kan være dit anlæg, dit TV og højttalerne her gør resten - men de kan meget mere...

Fra selv samme PC, kan frit tilpasse lyden med DSP (Digital Signal Processing) På udgaven her får hver enkelt enhed 100W forstærker til rådighed og hver får de elektronisk delefilter og DSP.

Det er ganske let at få et godt resultat ud af de aktive højttalere når de styres af Hypex AS2.100. Kunsten ligger mere i at begrænse sin trang til at tweake, da mulighederne for tuning praktisk talt er uendelige.
Sagt på en anden måde; du kan få lyden lige som du ønsker! En PC koblet på modulet via USB kabel (medfølger) og du er i gang. Det første der møder dig efter installationen er kontrol panelet (til højre). Herfra kan du let bestemme din ønskede grundopsætning.

Denne model, FX AAD er sat op til at køre aktivt delefilter og kræver derfor en Hypex AS2.100 i begge højttalere. Til denne løsning skal du vælge 2-channel.

AS2 kan også styre eventuelt sub modul. Her kan du vælge en god bas enhed sammen med et af UcD modulerne og på den måde bygge et 100 % aktivt system og få glæde af DSP funktionerne til dybbassen samtidigt - genialt!

Volumen kan du styre fra din PC eller fra tryk panelet der følger med samt fra fjernbetjening som er tilvalg. Vi anbefaler dog for nemhedens skyld, at du køber touchpad modulet med da det er lettere at bygge ind i et givent kabinet.

Vi gennemgår de vigtigste features her på dansk, så du kommer godt fra start. At beskrive alle varianter og kombinationsmuligheder vil simpelthen være for omfattende, men prøv bare at leg med optionerne - timerne flyver og det er sjovt. Især det faktum at du kan have din music player kørerne i baggrunden i mens og derved høre hvad graferne gør for musikken realtime.
Vi leverer til denne model en grundopsætning der fungerer rigtigt godt på denne model. På den måde kan du altid vende tilbage til et godt udgangspunkt. De enkelte steps er beskrevet længere nede under "Opsætning".

Valget af enheder er som altid vigtigt. For optimalt resultat skal det være enheder med lav forvrængning og fornuftig båndbredde. her kan du nemlig ikke maskere noget i brugen af filterkomponenter - hvilket jo også er en af fordelene så længe enhederne blot gør det godt - og det gør de bestemt!
Valget til opgaven her faldt på en 4 Ohm bas fra ScanSpeak Discovery serien i kombination med en tweeter der har stort magnet system og kammer samt XT teknologi. Vi kommer senere med en power udgave der benytter de nye Wavecor enheder når de forlader udviklingen og er klar fra første produktion.

Det første du skal gøre er at installere seneste Hypex software.

 http://www.hypex.nl/docs/AS2.100/HypexFilterDesignerv1.3.zip

Bemærk: Kommer der nye versioner før vi kan tilrette linket, så gå ind på www.hypex.nl produkter, AS2-100

- Nok snak; nu til opsætningen...


Step 1:

Vi skal bestemme vores afrulning for både diskant og bas/mellemtone. Du vælger "Select" og importerer tweeter.dat og bagefter woofer.dat. De to filer måler på enhederne og sætter en standard skæring ved 1000 Hz.

Grøn linje = målte mellemtone respons
Grøn fed linje = respons efter filter
Rød linje = målte diskant respons
Rød fed linje = respons efter filter

Step 2:

Nu kan vi begynde at lege med sagerne for alvor. 1000 Hz syntes vi var for lavt at dele, så vi satte diskanten op til 2951 Hz ud fra hvor vi fandt den bedste balance mellem de to enheder.

Vi valget HPF2 & LPF2 der giver den stejleste deling.

HPF = Høj Frekvens Filter (Oversat)

LPF = Lav Frekvens Filter (Oversat)

Delefrekvenserne sættes i Biquad 1. De øvrige 12 biquads er alene til individuelle justeringer af fase, gain, Q faktor mm. for den enkelte enhed. Det giver os 24 punkter på en 2 vejs samt 3 mere til eventuel ekstra bas sektion!

På illustrationen til højre er vi begyndt at tilrette delefrekvenser og på de følgende, tager vi fat på de enkelte tone områder samt summering.

Prøv dig lidt frem eller hent vores PCA-MFX.DSP fil der er optimeret til netop denne højttaler.

Step 3:

Samme som herover, men her kan du se hvad der sker når du beder om en summering. Den sorte linje viser præcist den samlede gengivelse af systemet.

Step 4:

Så går vi i gang med at afprøve DSP delen. Det er dage som denne man har gået og drømt om længe og endeligt er legetøjet kommet - og det virker som vi kan se på grafen til højre efter at vi har valgt nogle center frekvenser, givet lidt og trukket lidt fra...

Vi kan stadigt se det rå udgangspunk i de tynde linjer og den sorte er systemets nye "sound" - og den er lækker! Afstemningen her er baseret på at de skal spille uden subwoofer eller ekstra bas. Skulle det have været med, ville vi ganske enkelt have rullet systemet af lige under - eller omkring 100 Hz.

Vi lander således på -6 dB omkring 50 Hz. Vi kunne fint have trukket den længere ned, men vi ønsker ikke at presse enhederne unødigt. Ved at lægge sig omkring de 50 Hz bevarer vi samtidigt evnen til at kunne spille ganske højt, men skal der rigtigt power på, så på med en ekstra bas og del lidt højere. DSP'en klarer ærterne for fase og samspil.

Der kommer sikkert mange spørgsmål undervejs og vi forsøger at fylde svarerne ind her efterhånden de måtte opstå. På den måde får vi sammen bygget en rigtig god manual op.

Bemærk at vi fint kunne have fortsat med at tune systemet ind, men lyden på denne opsætning er så fin at vi ikke fandt det nødvendigt. 

Note 1, overfør DSP setup til højttaler: Ved at klikke på "Download" og vælge "Load DSP" overfører du din programmering til forstærkeren. Husk at den første du arbejder med er betegnet "Master" og når den er sat op, kan du flytte USB kablet til "Slave" og uploade samme opsætning.

Note 2, trigger kablet: Trigger kablet der medfølger, sørger for at aktivere slaven når master tændes.

Note 3, tilslutning Ved brug af analog signalkilder, sætter du højre & venstre signal kabel til henholdsvis Master og slave. Fra PC, Nokia telefon mm. benyt mini jack til RCA.
Note 4, software: Som alt andet software, kan det af og til drille lidt. Går det i hårdknude, så sluk og genstart PC og forstærker. Det skete en enkelt gang under opsætningen her at den kun kunne se slave forstærkeren i stedet for master. Efter genstart var det hele på plads. Hypex opdaterer ofte software, så tjek gerne regelmæssigt om der er nyt til modulet.


Tilslutning og montering...

Herunder følger byggetegning, forbindelse af enheder og et par nyttige tip omkring kabinet...

Tip 1. Hypex har valgt meget små huller til forstærker modulet. Dem borede vi let op til 4 mm så vores kraftige selvskærende skruer kan benyttes.

Tip 2. På tegningen og på vores færdige kabinetter, er der ikke tegnet og skåret ud til touchpad, da det skal være op til den enkelte hvilken betjeningsløsning der vælges og hvor denne skal placeres. I et lydstudie kan det være ønskeligt at den medfølgende model med knapper og remote modtager monteres i nærheden af mixer pulten hvor andre ønsker den monteret på højttalerens front hvor man let når den med fjernbetjeningen. Man kan også eftermontere er lille panel under højttaleren til denne feature - kun fantasien sætter grænser.

Tip 3: Sådan monterer du touchpad...

Benyt samme kabel som medfølger til knap systemet. Begge kan de modtage signalet fra fjernbetjeningen.

Dette monteres kun på den side du vælger som "Master". Trigger kablet imellem de to, sikrer at on/off samt lydstyrke følges synkront på de to højttalere.

Tip 4: Opsætning af mediecenter med PC...

Med en bærbar PC og en god fladskærm, har du faktisk et komplet mediecenter. PC sættes til de aktive højttalere enten via USB eller minijack. Tilslut din PC til skærmen via HDMI eller almindeligt monitor kabel alt efter hvad TV & PC kan håndtere. DVD film kan du se via dit drev, du kan nyde alt din musik direkte fra harddisken, lytte til tusindvis af radio stationer, side i sofaen med trådløst tastatur og surfe youtube til du tilter - kort sagt; uendelige muligheder og alt sammen med suveræn lyd. Skulle du nu ikke være helt tilfreds med lyden; nå ja - så er det blot at programmere den lidt om eller udbygge med subwoofere....

Forfra er alle modellerne ens. Husk at gøre plads til betjeningen på det ene kabinet, hvor du finder det mest praktisk. Udskæring til touchpad er:

Bredde: 37 mm
Højde: 22 mm
For eventuel undersænkning:
Total bredde: 55 mm
Total Højde: 40 mm
Materiale tykkelse: 3 mm
Hjørne radius: R5

Sådan forbindes enhederne til dette setup:

1. Bas/mellemtone - (Minus)

2. Bas/mellemtone + (Plus)

3. Diskant -

4. Diskant +

5 & 6. Er forbundet til banan stik for direkte tilslutning af højttaler to ved stereo setup uden aktiv deling af den enkelte højttaler.

Da man kan anvende et hav af gode diskanter, har vi på tegningen og de færdige kabinetter valgt et simpelt rundt hul så du har frihed til at vælge. Hullet på denne model passer til den valgte diskant, men du skal huske at lave to passager hvor den valgte diskant kan få terminalerne igennem.
Et stemmejern er fint når man fjerner lidt af gangen. Ellers et rundt slibe jern på en boremaskine eller overfræser.

Der er ikke meget besvaær med at lave kabinet til denne model, men det er vigtigt at huske kammer til forstærkeren og det skal være tæt så det ikke fløjter ud i gennen knapperne. Der kan virkeligt komme tryk på i denne konstruktion!

Porten vi her har valgt er justerbar. Det gør at du udover DSP også kan tune på bassens afstemning mekanisk. Vi har som udgangspunkt sat den kortest muligt.

Vi har benyttet 19 mm MDF til denne model. Dæmpematerialet er MDM-3

- Så er det ellers bare at komme i gang. Husk du kan også bygge med mange andre enheder og lyden tuner du nemt selv, men denne version er gennemtestet og består af en ganske fornuftig balance af enheder i forhold til forstærker effekt mm.

 
Slaven er magen til Master her, blot uden kontrol panelet nederst til venstre.
   
   

www.frequence-shop.dk FreQuence Sept. 2009