FAQ

FAQ; Frequently Asked Questions (Spørgsmål & svar)

Her finder du måske svaret på lige det spørgsmål du har.
Ellers skriv direkte til: support@frequence.dk




Q: Hvor mange UcD moduler kan jeg tilslutte en SMPS power supply?
A: Du kan tilslutte op til 3, men der er kun 2 x DC beskyttelse. Dog benyttes denne funktion ikke på standard modulerne, så 3 styk er i følge Hypex OK.

Q: Kan jeg selv designe min højttaler og så få jer til at lave delefilteret - og hvad koster det i så fald?
A: Ja det gør vi gerne. Prisen aftaler vi på forhånd når projektet kendes. Er alle dele købt her, tager vi normalt kun en timelønning for det med mindre det er et meget komplekst system. Er det ikke dele herfra, afregnes hele det samlede timeforbrug; typisk 4-6 timer afhængigt af kompleksitet.
Det kræver du sender eller bringer bare det ene kabinet til os med enhederne så det er lige til at gå til. Det er ofte en god idé lige at spørge før du går i gang så du er sikker på enheder, kabinet mm. passer sammen og således kan afstemmes til et endeligt - og godt resultat.

Q: Er der automatisk tænd & sluk på Hypex subwoofer forstærkerne? Den står tændt, og der er en svag brummen i højttalerne høres når der er helt stille.

A: Den automatiske slukning brugte man kun på de gamle modeller. De nye digitale bruger næsten ingen power på standby og man slipper for klik-lyde når den henholdsvis aktiverer og slukker under film. Når der eksempelvids har kørt dialog i 2 minutter, slukkede subwoofere tidligere, oftest med et lille ”klik eller blop” hvilket var distraherende. Det undgår man her.

Forstærkeren gengiver det der kommer ind i den, så hvis dit anlæg på standby sender en svag brummelyd fra nettet igennem, hvilket ikke er unormalt, vil sub forstærkeren også forstærke dette. Det kan også skyldes almindeligt svag støj på EL nettet der varierer rund om i landet. Nogle vælger et netstøjfilter for at løse opgaven, men ellers er det blot at slukke på hoved kontakten, som anbefales af samtlige energiråd.


Q: Hvordan placeres dæmpematerialet i min subwoofer?
A: Når det er basrefleks skal der ikke for meget dæmpning til som i trykkammer. Ofte rækker det at alle sider, undtaget fronten, hvor enheden er placeret, er delvist dækket. Benyttes Bitumen/textile måtter, er det nok at sider, top, bund er delvist dækket (Ca. 60 %) i eksempelvis PCA S12. Overdæmpning af et refleks kabinet lyder sjældent godt, i mens trykkammer som regel skal fyldes godt op.

Q: Har i en slags oversættelse fra de gamle Vifa & Peerless diskanter til de nye tilsvarende ScanSpeak?
A: Kommer her; Markeret med grønt er helt nye typer:  
  • D2606/920000 (D27TG-15-06)
  • D2606/922000 (D27TG-35-06)
  • D2604/830000 (DX25TG05-04)
  • D2604/833000 (DX25BG60-04)
  • R2604/832000 (XT25TG60-04) lidt forbedret XT25TG30-04
  • R2604/833000 (XT25BG60-04)
  • D2608/913000 (P810921 HDS)
  • D7608/920010 (D75MX-41-08)

Q: Hvis jeg nu ønsker at lave biwiring på jeres byggesæt, er det så muligt?

A: Ja bestemt, du deler diagrammet op for eksempelvis diskant & bas/mellemtone på et tovejs kit. Altså + & - til diskant delen for sig selv og + & - fra den anden terminal til bas/mellemtone. Som udgangspunkt vælger vi altid den mest enkle løsning når det gælder terminering og kabinet. Så kan alle deltage og de der ønsker mere, kan bare gå til den :)