Besøg hos hypex

Portræt af Hypex - en ledende producent i ny forstærker teknologi

Hypex Electronics grundlagt i 1996 med base i Groningen, Holland. Jan-Peter Van Amarongen besluttede dengang at starte Hypex og er i dag stadig en særdeles aktiv mand med mange nye innovationer i støbeskeen. Hypex fik hurtigt succes med gode analoge forstærkere til bl.a. subwoofer og mange af de første HS modeller spiller fint her mere end ti år efter. Vi mødtes med Jan-Peter der netop var hjemvendt fra New Yorks årlige electronic fair AES.

Har du en digitalforstærker enten i subwoofer eller effektforstærker, er det ikke helt usandsynligt den er bestykket Hypex moduler. Vi fik selv lavet en version af DS2.0 til PCA højttalerserien der kørte fra 2004-2008. Ud af 250 forstærkere var der kun én der havde fejl. Resten spiller stadig rundt om i verden, så kvalitet og stabilitet er i højsædet.

Man kan man se PCA udgaven udstillet sammen med helt nye sager der bl.a. rummer en 3 KW strømforsyning! Vi kan forvente mange spændende nyheder og nogle henvender sig i høj grad til det professionelle marked.

Lad os tage en hurtig tur rundt på fabrikken. Lageret rummer bogstaveligt talt millioner af løsdele og komponenter. Programmet er i dag så omfattende, at det var nødvendigt at bygge til. Når man tænker på hvor små dele der benyttes i en forstærker er det lidt vildt at der skal så mange m² til at rumme råvarelageret.

Det er ikke kun den stigende mængde forstærker brands/mærker der vælger Hypex som partner der er skyld i væksten, men også de mange nye standard produkter vi kan muntre os med. Ligesom FreQuence udvikler for andre firmaer, har vi også en række standard løsninger man kan plukke af i form af vores kit.
Når en producent så kommer med et behov, kan man tilpasse de løsninger til stort set alle opgaver igennem forædling, tilpasning og modificering. Samme koncept finder vi hos Hypex. det betyder at også man som privat person kan få glæde af de seneste teknologier og være med på forreste række.

R&D afdelingen består af en lang række kompetente udviklere. mange af dem har baggrund i Phillips og andre store paradigme firmaer. Alligevel mødes man i en afslappet atmosfære der emmer af aktivitet på højt mentalt plan, lidt ligesom jeg kender det fra min tid på ScanSpeak, Peerless og Vifa.
Måske Danmark og Holland på mange måder ligner hinanden i vores måde at tilvirke produkter på. Når jeg færdes i Asien, er det en helt anden verden og en anden måde at arbejde på, men i sidste ende kan man nok ikke sige at den ene er bedre end den anden, men det er helt sikkert meget "hyggeligt" under hollandske forhold.

I forgrunden en 4 x 3000 W forstærker under opbygning til brug i PA sammenhæng. Den skal nok stille krav til højttaler producenten der skal levere enheder til en sådan:)

Stol aldrig på en mand med ryddet skrivebord! - sådan lyder ordsproget og her hersker faktisk orden, men bordet er ikke ryddet. Jorrit Mozes er en af R&D ingeniørerne der arbejder på nye projekter og en rigtig herlig person der også hurtigt kan hjælpe hvis man er kommet i tvivl om et produkts anvendelsesmuligheder.

Samtlige moduler der udgår fra Hypex er igennem kvalitetskontrol. Her kontrolleres bl.a:

Stabilitet ved lave impedanser

Frekvensgang

Signal/støj forhold

- og meget mere. I forgrunden er flere hundrede UcD moduler ved at være klar til en forstærker producent.

"Hvem sidder der bag skærmen" - har i vores tidsalder fået en lidt anden betydning end den tekst Jeppe Aakjær skrev tilbage i 1905 til sangen om jens Vejmand.

Hele slagets gang styres med hård hånd af bl.a. Niels Burema (til højre) der har ansvar for produktion & logistik. Den trave mand med de to skærme styrer ordre behandlingen og det er her vores ordrer modtages. FreQuence bestiller varer ca. hver 14. dag og er en stabil kunde hos Hypex der samtidigt servicerer flere danske industrikunder med forstærker moduler i forskellige udgaver.

Fra venstre: Torben, FreQuence, Jan-Peter, Hypex, Per, Audio Magic.

Med på turen denne gang var Per dahl Nielsen fra Audio Magic. At skabe gode relationer på tværs af branchen er en vigtig del af vores arbejde. FreQuence kan i dag levere komplette højttaler - og forstærker løsninger til industrien via stærke samarbejdspartnere, som eksempelvis Hypex.
Audio Magic barsler i øvrigt med både nye gigant højttalere og nye flotte møbler. Vi satser på at få møblerne på siden i en nær fremtid.