Byg selv subwoofer kabinet - Den ultimative guide

At bygge en subwoofer, er det ikke besværligt ?

Det er faktisk utroligt nemt at bygge en subwoofer og det tager kun 1 weekend før den er spilleklar.

Blot følg denne selvbyg guide, så kommer du sikkert i mål!
 


Her kan du se alle vores færdige subwoofer byggesæt, søger du noget andet så kontakt os endelig og vi finder en løsning sammen!

Samtidigt får du med Hypex og Earthquarke subwoofer forstærkere, en state of the art forstærker, som langt overgår de fleste i færdig løsninger.

 

Fredag efter fyraften:

Smut forbi det lokale byggemarked og få skåret pladerne til på mål. Brug altid MDF og ikke spånplader, da MDF er langt stærkere og ikke giver sig, så kabinettet spiller med.

Til eksemplet her, PCA S10WA subwoofer byggesæt, skal du bruge følgende i 19 mm MDF:

• 4 stk. 37,0 x 37,0 cm

• 2 stk. 37,0 x 33,2 cm

• Samt en lille restplade, gerne 10-12 mm tykt. Det skal vi bruge til det lille forstærkerkabinet, så trykket i wooferen ikke skaber pustelyde igennem knapper og kontakter på forstærkeren.

 

Tip, Husk den hvide trælim, så skal du ikke ud og kører igen når du kommer hjem :)

Første skridt i et hvert byggesæt - Samle kabinet

Lim pladerne sammen med masser af hvid trælim, det er vigtigt at du ikke spare på limen. Det er vigtigt at kabinettet bliver helt tæt ellers piver subwooferen når du spiller på den efterfølgende!

TIP, når du har samlet siderne så giv det gerne en streg lim rundt langs kanten indvendigt og glat det ud med fingeren, så bliver det med garanti helt tæt!

 

Brug 4-6 store skruetvinger til holde styr på det hele mens det tørrer.

 

Der er ikke behov for søm og skruer. Limen holder mere end rigeligt når den lige er tørret.

 

Det gør intet at pladesamlingerne ikke er fuldstændigt perfekte, det klares nemt i næste step.

 

Lørdag morgen

Finish på kabinet

Nu er kabinettet helt tørt og du kan begynde på selve finishen.

 

Brug bare god tid til denne del.

 

Sæt et par timer af, da den bliver væsentligt lettere af lakere/male efterfølgende.

 

Start med groft sandpapir og så ellers bare igang med at slibe.

 

Når du er tilfreds med resultatet, er det tid til at gå videre til næste step.

Formgivning af kabinettet

Med en simpel og billig el-høvl, kan du vælge at formgive subwooferen.

 

Vi har lige affaset fronten på billedet her.

 

Dette er blot et eksempel, men det ser godt ud hvis man lige har givet den en lille ekstra design feature.

 

Når denne del er færdig, kan du lige pudse hele kabinettet af med korn 100 eller højere (Fint sandpapir).

 

Tip, har du ikke en el-høvl kan du også godt bruge en rundsav i stedet for - det gør vi selv når den er væk :)

 

Udskæringer til bas og forstærker

Find centerpunktet for bas-enheden på kabinettets forside og tegn udskæringen op.

 

Da det er en stor basenhed der skal i, behøver vi ikke at undersænke enheden.

 

Ønsker du alligevel at undersænke enheden, kan vi varmt anbefale at du bruger et cirkelstyr til denne opgave for at sikre et vellykket resultat.

På bagsiden skal vi have markeret port – og forstærker udskæring.

 

Det er ikke væsentligt præcist hvor du placerer forstærker og port, men sørg for at der er lidt luft omkring tingene.

 

Så du ikke rammer kabinet siderne af kabinettet når du skærer ud når du skærer ud til forstærker og port.

 

Stadig lørdag

og måske tid til en kølig drik eller frokost.

 

En ganske almindelig stiksav og en rolig hånd, klarer let de tre udskæringer.

 

TIP, Det er altid en god idé at give hullet en millimeter mere end tegningen på forstærker og woofer enhed foreskriver. 

Det er surt at skulle stå bagefter og file hullet op og der er plads til tolerancer på en så grov konstruktion, som en subwoofer.

 

Prøv altid at ligge delene i efterhånden som projektet skrider frem, så du med det samme kan teste om alle udskæringer passer.

 

Nu mangler vi faktisk bare en enkelt lille vigtig detalje mere før vi kan flytte indendørs i huset og fortsætte!

Den smule restplade vi lige købte til en rund 20’er i byggemarkedet, skal nu i brug.

 

A & B på billedet skaber to af siderne til den indvendige kasse forstærkeren skal monteres i, for at undgå støj og pustelyde.

 

Subwooferens bund og ene side, skaber de to øvrige sider i den indvendige kasse.

 

Her er de 6 cm i dybden og det giver forstærkeren 7,9 cm plads, da materialetykkelsen jo er 1,9 cm.

 

C udgør bagsiden af kassen til forstærkeren

 

D er hullet hvor kablet føres igennem fra forstærker til woofer/bas-enhed.

 

På billedet er porten lige sat løst i, for at sikre at alt passer.

 

Igen; masser af lim! Det er kun med til at styrke det hele og gøre kabinettet helt tæt.

WOW - Kabinettet er nu helt færdigt!

Bagfra ser det nu sådan ud og når limen er tør om en god times tid, kan vi begynde at montere subwooferen op.

 

Først skal vi have dæmpet resonansen i kabinettet.

 

Det er let at klippe dømpematerialet til med almindelig saks og gøres fast med enten lim eller en hæftemaskine, som på billedet.

 

Det lægges på alle indvendige sider, undtagen front hvor enheden er placeret.

 

Lørdag aften

Måske du er hurtigere, men lad os ikke stresse.

 

Subwoofere med så gode komponenter, holder i mange år, så vi kan godt tage os lidt tid.

 

Port skrues fast og kabler monteres på forstærker.

 

På billedet er der lige tilført ekstra lim, for at sikre absolut tæthed.

 

Nu kan du bare sætte forstærkeren endeligt fast.

 

Sørg for at der er en millimeter hele vejen rundt.

 

Ellers er Hypex DS modellerne konstrueret så de ikke behøver ventilering.

 

De køler simpelthen vi pladen de er monteret på!

 

Sæt kablerne på wooferen. På denne model medfølger kabelsko, så du skal slet ikke lodde på noget tidspunkt.

 

Det kan man dog helt selv vælge.

 

Rød tekst på kablet holdes som + (plus) i hele signal vejen.

 

Få det bedste ud af subwooferen

Sidste del før hytten rystes af solide og præcise bas rytmer, er monteringen af enheden.

 

Så fat skruetrækkeren og få den sat fast.

 

Vi har endda kun brugt lørdagen, så du har en hele søndagen til at nyde den nye sub og og fintune indstillingerne, det har vi selvfølgelig også en guide til lige her.

 

Søndag

 

Nyd din nye sub hele dagen!

 

Rigtig god fornøjelse med projektet og husk du kan altid skrive til support@frequence.dk hvis du kommer i tvivl undervejs.

 

Husk, at når der står kit leveres alt, hvad der skal til undtagen kabinet og ekstra tilbehør.

 

Til dette kit kan du f.eks. tilvælge spikes af den type du ønsker.

 

Tip til subwoofer fod/sokkel

Du kan også selv lave subwooferen om til en "fod/sokkel"  ved at købe en bordplade på 60 x 60 cm.

 

Så har du et lille hjørnebord og ingen vil opdage at du har en kraftig subwoofer i stuen.

 

Det er selvfølgelig god imponator- effekt, når der bare står et par gode to-vejs og spiller bund kraftigere en gæsternes gulv-højttalere, men også en måde at få fruen med på løsningen.

 

I den sidste ende er alle jo glade for den bedre lyd til film og musik.

 

Til eksempler her indgår i kittet:

Wavecor 10” Balanced Drive SW270WA 01

Hypex 175W DS2.0 (Er samlet og klar)

MDM-3 dæmpning x 2 ruller

MBR 70 justerbar port

Internt kabel PCA 2,5 sqmm

18 sorte umbracho skruer

 

Ca. pris kit: 2.795,00 Tilsvarende subwoofer målt på ydelse, som færdigt varemærke i flot kabinet anslået 9-10.000,00

Her forklarer vi alt omkring sub'en, det er faktisk ret simpelt

Byg kabinet, monter forstærker og woofer(e) - SPIL!

Er du stadig lidt i tvivl om hvordan det skal gøres efter at have læst denne guide, kan du se alle trinene i vores meget udførlige video af hvordan vi bygger vores BD 7.2 lige her